Projekter
I løbet af et år kommer vi igennem mange projekter. Det kan foregå på tværs af hele skolen eller i mindre grupper. Ofte har projekterne en speciel faglig indgangsvinkel, som natur og teknik, historie eller geografi, men målet er altid at tage udgangspunkt i det enkelte barn, eller det fællesskab barnet er en del af.
To af projekterne i løbet af et skole år er større fællesprojekter - ofte med afsæt i historie eller praktisk/musiske fag.
Vi har bl.a. arbejdet med middelalderen, hvor der både blev smedet, regnet på kast med blider, malet kalkmalerier, kokkereret på middelaldervis i borgkøkkenet, skrevet folkeviser, fægtet med sværd og kastet med ild.
Vejen til en dybere forståelse kan være mange, men der er ingen tvivl om at alle børnene blev meget klogere på middelalderen.
Lejrskole
Hvert år er alle klasserne på lejrskole. Hvert tredje år er denne lejrskole fælles for hele skolen. Det giver en dels en oplagt mulighed for at komme rigtig tæt på hinanden på tværs af skolen, samt en god mulighed for at arbejde fælles omkring det sted, vi skal besøge.
De andre år er det de forskellige grupper, der tager på lejrskole sammen: Indskolingen sammen, Midgaard sammen og Udgaard sammen.
Udgaard tager til udlandet hvert tredje år.


