Forældrebrev d. 3. november
Efter en veloverstået efterårsferie er vi tilbage og i fuld gang igen.
Højt at flyve.
Her efter ferien er vi startet op på vores klasseprojekt: "Højt at flyve". Projektet handler om alt, hvad der letter fra jorden. Det kan være fugle, fly, raketter eller fantasien, der får os til at lette. I denne uge arbejder vi med dansk og fugle. Det handler om at læse og forstå faglitteratur, som så senere skal fremlægges for en mindre gruppe. Dette er en øvelse til det endelige projekt, hvor der skal fremlægges for hele klassen.
I næste uge er det matematikken og flyene, der tager over. Der skal vi arbejde med arbejdstegning, målestok, flyveplaner, brændstofforbrug og statistik - mon ikke det bliver til en enkelt papirsflyver også.
Efter de første par uger, hvor eleverne får en faglig ballast, er det elevernes egne projekter, der står for tur. Her er det en god idé, at I sætter tid af til et biblioteksbesøg med børnene, så de selv kan være med til at finde litteratur til emnerne. De får god tid til at vælge, da de først skal beslutte sig for deres eget emne om 14 dage. Selve projektet skal laves i makkerpar, så det prøver vi også til med her i de indledende øvelser. Vi er sikre på, at det nok skal blve et spændende projekt.
Cykeltur til Trillen.
Da vi var på cykeltur til Trillen i sidste uge, var der en del cykler, der ikke kunne klare turen. Vi skal nok melde ud i god tid, inden vi skal afsted igen, så I næste gang har bedre mulighed for at gå cyklerne efter inden. Det er lidt ærgeligt for børnene, når de ikke kan være med på mere end halvdelen af turen.
Hjemmebesøg og forældresamtaler.
Så nærmer tiden sig for hjemmebesøg og forældresamtaler. Herunder finder i link til tiderne.
Oversigt over skole/hjemsamtaler for Glitner.
Oversigt over skole/hjem-samtaler for Glaser.
Åben Skole.
Lige en lille reminder om at vi nærmer os Midgaards Åben Skole aften d. 25. november. De forældre, der blev valgt til at stå for koordineringen er sikkert allerede i gang.
Se tilmeldingen til det praktiske arbejde her.
Daglige lektier.
Der er stadig de sædvanlige ugelektier i form af frilæsning ca. 20 min. pr. dag, torsdagsmatematik og ugehistorie. I kender efterhånden formen på det, så mon ikke det går. Det er særligt vigtigt, at I hjælper børnene med at holde gang i læsningen. I selve projektugen vil der ikke være de sædvanlige ugelektier, da børnene skal have tiden til at fordybe sig i deres projekt og måske også arbejde hjemme med det.
Næste ugehistorie bliver en speciel historie, fordi det bliver årets kalenderhistorie.
Børnene får den for den 8. november, og fordi det er en særlig historie, hvor der også skal tegnes illustrationer, har børnene 14 dage til arbejdet.
Vi glæder os til at høre dette års historier. Dette bliver den sidste ugehistorie inden jul.
Lektie-skema for uge 44-47
| mandag |
tirsdag |
onsdag |
torsdag |
fredag |
|
Læse mindst Engelsk Kalender-historie |
Læse mindst
|
Læse mindst Engelsk |
Læse mindst Uge-matematik |
Læse mindst 20 min |


