tryghed frise4

forældrebrev 16.december 2011

Til: forældrene i Alfheim og Gladsheim, Tandslet, den 16. december 2011.

 

Så er vi nået til de sidste skoledage i 2011….tiden flyver.

Tak for en god opbakning til korarrangementet i søndags. Det var dejligt at høre koret synge i kirken. Hvis der er familie eller bekendte, som også gerne vil høre børnekoret, eller høre dem synge en gang til, så er der mulighed på skolens sidste skoledag den 20. december kl. 10.00 i Tandslet Kirke.

 

Der er godt gang i basisfagene: børnene arbejder med grammatiske værksteder i den ekstra time ved Lori. Både 2. og 3. klasse har denne time, som vi har tilføjet til børnenes skema for at styrke skrive/stave niveauet.  Herudover læser vi mange bøger, digter historier, øver fortælling og fremlæggelse.

Vi anbefaler at alle børnene i 1.-3.klasse, fortsætter deres læserytme i ferien. De må gerne låne en ekstra bog med hjem i ferien. På denne måde fastholder vi læseniveauet i de 14 dage hvor børnene har fri.

I matematik i 1. og 2. klasse har vi taget et lille spring til ”julesiderne” og efter jul vender vi tilbage til de sider, som vi mangler. 3. klasse har knoklet med tabeltræning og er nogenlunde færdig med 3A bogen.

De sidste 2 fredage har børnene i anledning af Børnenes U-landskalender lært om hvordan børn lever i Sierra Leone. Der er en side på nettet, som børnene har stiftet bekendskab med, og som er sjov at arbejde med i hjemmet: www.u-landskalender.dk

 

Vi har været på hjemmebesøg i første klasse og der har været skole/hjemsamtaler for alle i 2. og 3. klasse. Vi mærker at det er godt at udveksle erfaringer fra hjemmet og skolen. Hvis I har brug for en opfølgende samtale i løbet af de kommende måneder, er I velkomne til at kontakte Susanne, Lori eller Arnout. Der kommer igen en skole/hjemsamtale i foråret 2012.

 

Åben skole:

Gladsheim: den 12. januar: koordination: Flemming, Annemette, Jette og Erik.

Alfheim: NY DATO: den 22. februar: koordination: Marianne, Lisbeth, Johan, Dorthe

 

Læseprojekt:

I januar måned starter læseprojektet. Børnene er delt op i hold og læser hver dag i det andet modul. En del af førsteklassen er så vidt, at de kan deltage i læsningen i Gladsheim og Alfheim, en stor del af tredjeklasserne deltager i læsningen i Midgaard. Tredje klassen må for første gang deltage i den afsluttende læsemaraton, som holdes om aftenen og om natten, torsdag den 26. januar.

 

Vi ønsker alle familier en god jul og et godt nytår…..

Kærlige hilsner fra Lori, Susanne  og Arnout.

logo_gra_streg
Tandslet Friskole | Ertebjergvej 2 | 6470 Sydals | Tlf 74 40 55 77 | Fax 74 40 55 78 | friskolen@tandslet.dk