Mødereferat november
Referat fra bestyrelsesmøde på Tandslet Friskole
Dato: Den 16. november kl. 19.00
Tilstede: Allan Grüenfeldt, Ole Fredholm, Lori Hansen, Pia Laue Petersen, Henrik Hyttel, Rasmus Ladefoged, Britta Kaslund og Helle Als
Fraværende: Birgit Elvardt Bader og Carsten Jefsen.
Referat:
- Vi starter med en sang. 110.
- Valg af mødeleder.
Pia blev valgt.
- Referat fra sidste møde underskrives. (I pausen)
- Nyt fra skoleleder:
Orientering;
- Byggeri.
Vi har holdt budgettet indenfor de rammer der er aftalt, dog er enkelte ting ikke afsluttet pga. manglende udbedringer og den sidste regning er ikke betalt.
- Evaluering af skolemadsordning.
Ordningen er blevet evalueret og det er der kommet en stor rapport ud af. Rapportens konklusion minder meget om vores egen og giver ikke anledning til at bringe emnet på banen yderligere.
Orientering;
- Fristedet, personalesituationen.
Der er en fleksjobber på prøve, flere andre har allerede været på prøve. Mustafa stopper jo og Winnie skal på skole. Kirsten er snart tilbage igen.
Drøftelse: Normeringen i Fristedet er ok.
- Nyt fra kasserer:
Orientering;
- Budget opfølgning.
Budgettet følges fint med et overskud, som dog bliver mindre, når den sidste regning fra byggeriet betales.
- Finanslovens genopretningspakke / Konsekvenser for Tandslet Friskole.
Konsekvenserne er ikke afklaret endnu, fremlægges på næste møde.
- Nyt fra formand:
Drøftelse;
- Børnehavens brug af friskoven mod betaling.
Der er enighed om at brugen af friskoven ikke er gratis. Børnehaven har vist interesse for at bruge køjeområdet, som dog trænger til en renovering. Britta kontakter børnehaven og hører dem om deres planer og ønsker. Samtidig skal skolen afklare sine fremtidsplaner for friskoven. Ønskeligt at emnet tages op i januar igen.
- Nyt fra medarbejderrepræsentant.
Orientering.
Susanne er tilbage. Lærerne er optaget af hjemmebesøg og samtaler med forældre på skolen.
- Generalforsamlingen v. Pia og Henrik.
Orientering;
- Hvad er status efter sidste bestyrelsesmøde?
Evt. adskillelse af de to generalforsamlinger er ikke afklaret. Friskolens Venner tager emnet med på deres næste møde.
Vi skal tænke på tidspunktet for generalforsamlingen, evt. kombinere med fællesspisning eller underholdning. Beretninger før selve mødet.
Beslutning: Pia og Henrik mødes og emnet tages op på næste møde.
- Arbejdsgrupperne v. Ole Fredholm.
Orientering;
- Hvad er behovet for nye folk, hvordan skrider det frem?
Listen er ikke færdig,
Beslutning:
Ole færdiggører den snarest. Nye medlemmer kan så rekrutteres f.eks. på næste arbejdslørdag.
- Friskoven v. Britta Kaslund.
Orientering;
- Udskiftning af nøgler og fremtidig situation mht. opsyn og rengøring.
Låsene i hoveddøren er skiftet efter en del møje og besvær.
Beslutning: Pedellen tjekker op på alle låse og døre derude. Britta tjekker op på udlejningskontrakten mht. aflæsning mm. Samtidig tager Britta fat i en forælder mht. rengøringsopgaven som er på ca. 50 timers arbejde årligt.
- Bestyrelseskalenderen ved Ole.
Orientering;
- Hvad ligger der pt. af opgaver?
- Evt.
Måske skulle vi ha’ kigget vores forsikringer igennem. Pia kender én som gerne vil kigge dem igennem.
Skolekøkkenet mangler dele siges der. Emnet tages op til næste møde.
- Orientering (uden medarbejderrepræsentant.)
2010-11-16/Ole Fredholm


